Mølleren malede mel,
maleren malede malerier.
Mølleren melede sin kage,
maleren var god til at bage.
Han bagte på møllerens datter,
malede hende med sine klatter.
Hans bejlen kørte i ring,
men sagde hende ingenting.
Hun nød dog at sidde model
men sagde det aldrig selv.
Hans hjerte hamrede vildt,
for nu at sige det mildt.
Han sendte de hedeste blikke,
de gav hende bare hikke.
Hun skjulte sig så bag en hæk,
for ham var hun borte og væk.
Han ledte en del minutter,
og indså, det var en smutter.
Han fik hende på lærred i ramme,
men det er nu ikke det samme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar