torsdag den 16. januar 2014

Kære Morfeus.


Du søn af Hypnos og Nyx, lad mine drømme vare ved, indtil de har udtømt sig selv. Du kan gribe ind, ja du griber ind, men husk nu, at drømme har deres egen iboende, helbredende kraft, og selv om du synes, handlingen ikke passer til dit temperament, bør du ikke udøve din kompetence alene for din utålmodigheds- og forfængeligheds skyld. Joh, du er både forfængelig og legesyg, så vidt jeg kan se, og det kan sagtens være underholdende. Men hvis min drøm ikke får sin egen tid, kan den ikke afslutte sin mission, og efterlader mit sind lidt flosset. Som en saftspændt gren der bliver brækket skødesløst af et træ, og modstræbende efterlader fugtige strimler og barktrævler.

Dog, jeg kender dig jo egentlig ikke, men hvis du er selve drømmenes natur, deres inderste væsen, ja endog drømmenes skikkelser og omgivelser i rum og tid, kan du gøre, som du vil. For så har jeg misforstået dig, og så beklager jeg at have kaldt dig utålmodig, legesyg og forfængelig. Disse betegnelser må så være dækkende for min egen personlighed i stedet, og de drømme du ifører dig og bestemmer indholdet og varigheden af, tager derfor altid afsæt i dette.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar