Tænker man på penge, har man penge i tanken. Har man huller i lommerne, ønsker man sig en rummelig, fyldt pengetank. Hvis man altså ikke er kommet til kort, hvilket de fleste vist er. Altså Dankort og lignende, og så er pengetanken blot en metafor ligesom dette med huller i lommerne.
Engang var penge kun mønter og sedler, men mange er blevet vænnet fra Kongens Mønt. Engang var det populært at samle en skotøjsæske fuld af enører. Man købte sine brudesko med dem, det bragte lykke. Men den skik tæller ikke mere, og i dag kan man ikke købe en Pinocchiokugle for en enøre. Priserne er steget, og enører findes ikke i handlen. Børnehavebørn, og børn i de små klasser, siger stadig, at Dronningen bruger Kongens Mønt, for hun har mindst én krone og to ører.
Men rede penge findes stadig, og mange foretrækker dem fremfor betalingskort og klik-med-mus-betalinger. For bedre at kunne følge med. Det er en temperamentssag. En lille pige kom engang til at spise hjertet af en fortryllet, og eventyrlig, guldfugl. Den var tilberedt til en anden, men pigen kom forbi fadet, hvor den lå og duftede indbydende, og hjertet var så lille, at hun ikke mente, nogen ville opdage hendes indgreb. Næste morgen, og alle morgner efter, lå der en gulddukat under hendes hovedpude.
Det var før betalinger med mønter, sedler, Dankort og mobiltelefoner var gængse, så måske skal det tages med et gran salt.
Men ellers ville det da være ganske eventyrligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar