Græsset er frisk, fugtigt og grønt. Grønnere end på den anden side af skellet. Og derfor kom køerne. Valget var let, men det tog sin tid at komme over. Det var dog umagen værd, og nu gumler de af hjertens lyst, og tager ind imellem en siesta for at hvile kobenene og efterbehandle det grønne indtag. Ting tager tid, og man skal gøre tingene ordentligt. Så får man gode resultater, og mælken flyder ubesværet til yverne.
Det gælder om at holde blikket fast rettet mod denne engs herligheder, nu man endelig er kommet hertil, for man ved af erfaring, at ser man sig om, og taber fokus på det nærværende, forekommer de andre enge mere tiltalende, og så kunne man bruge sin tid på at surfe frem og tilbage, i stedet for at gøre arbejdet færdigt, der hvor man nu er.
Som ved kassekøerne i supermarkedet. Hvor ofte har man ikke prøvet at skifte til en anden kø, fordi den så ud til at blive afviklet hurtigere, og så erfaret, at så snart man har skiftet, begynder sejtrækkeriet også her. Så ser man, at den kø man startede i, allerede er afviklet. Før eller siden stopper man måske denne kø-surf.
Mange har funderet over, hvorfor det hænger sådan sammen, og man er kommet frem til en foreløbig konklusion:
Det er fordi, det er sådan, det er. Og så er der ingen grund til at tærske mere langhalm på det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar