Når skyerne dækker himlen, er loftet sænket og malet grå. Man spejder efter lyseblå ”helligdage,” men er der nogle, bliver de hurtigt malet over. Vi skal åbenbart ikke nyde noget.
Kunne man da ikke lave klapjagt på skyerne?
Jo, man bruger bare skyklapper. Ellers kan man prøve at stikke næsen i sky og så se, om dethjælper.
Den rene, blå himmel med det dejlige, varme loftslys, foretrækkes af de fleste, ikke lyssky, elementer. Der skal nemlig være højt til loftet, og helst himmelhøjt.
Når blæsten så samtidig går hjem og lægger sig, stiger humøret, fleece-trøjerne lægges bort og erstattes af kortærmede T-shrirts, mens de bare tæer stikkes i sandaler.
Naturen lider tilsyneladende af humørsvingninger, men den får altid det sidste ord, når det er det, den vil. Det kan man både øsregne med og bide skeer på.
Måske er solen, til tider, både sky og genert, men lad os klappe den ind på scenen, så den kan opføre sin glansrolle. Den arbejder hårdt på at overvinde sin sceneskræk, og mon ikke snart tæppet går, så vi atter kan hylde den?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar