Du blunder endnu en stund, og jeg kan sagtens vente, for bag dine øjenlåg skinner solen, mens den langsomt bevæger sig mod sin vestlige horisont. Jeg ved, du slår øjnene op, når lyset har efterladt sit glitrende minde som guldstøv på klitternes marehalm, og digterens åbne blækhus begynder at dufte af inspirerede ord.
Endnu holder din sol søvnen vågen, og malernes paletter bugner af vellyst, mens vinen dekanteres, og mågerne improviserer til brændingens kompositioner. Skyggernes træge vifte længes efter at overskride egne grænser og falde til ro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar