Fuldmåne.

Søens spejl uden krus

mærker ingen vind
gennem ruden i mit hus

kom du stille ind
bærer på et forårssmil

du har lånt af solen
ramt intens af Amors pil

smyger dig på stolen.

Nipper af din gyldne kop

dufter let af honning
stjernen over træets top

kalder dig sin dronning
hjertefryden bredes ud

fra horisont til kyst
Amors rene mesterskud

ramte jo dit bryst.