fredag den 1. april 2016

Tyngdekraft?


Så var den der, den fede fornemmelse i kroppen og sindet, som var ensbetydende med, at han kunne svæve, kunne ophæve tyngdekraften med sin vilje og svæve frit, hvorhen og hvordan han ville. Han var i kontrol, og det var usigeligt vidunderligt.
Han steg op over det smukke landskab, nød udsynet og følelsen af frihed, mens markernes panorama gled forbi langt, langt nede. Normalt døjede han med højdeskræk. Han kunne ikke kigge ned fra en altan i 2. sals højde uden at føle et gys i rygraden, men her var han bare fri og følte sig lige så sikker som ørnen i sin glideflugt.
Han svævede nu ind over en by og holdt sig lidt over hustagenes højde. Han kunne se mennesker gå på gaderne, og undrede sig over, at ingen kiggede op på ham, måbende og pegende, for det var jo kun ham som kune svæve. Men ingen bemærkede ham.
Et halv hundrede meter længere fremme ragede et klokketårn op over alle andre bygninger. Han svævede langsomt nærmere uden egentlig at have besluttet det, næsten som om det gik af sig selv. Da han var ganske nær ved tårnet, begyndte en usikker følelse at brede sig. Nu var han helt nær, og han greb ud efter klokketårnet, fik fat i noget svagt rækværk og fik placeret fødderne på en gesims som var så smal, at han kun kunne støtte på den med tåspidserne.
Situationen var helt ændret. Han tænkte på, at han burde kaste sig ud i luften igen og svæve videre, hvilket han jo kunne, men han turde ikke. Modet havde forladt ham sammen med troen på, at han kunne svæve, og han tænkte fortvivlet på, hvordan han skulle få sig bugseret sikkert ned på jorden. Han måtte ind i tårnet, inden han mistede grebet, men turde næppe røre sig.
Han lukkede desperat øjnene… og vågnede så, sikkert og trygt i sin seng. Årh gudskelov, det havde været en drøm. Han gennemgik den i tankerne, huskede følelsen af at svæve frit samt mødet med den famøse sikkerhed klokketårnet havde tilbudt eller påbudt ham.
Han ærgrede sig over, at han ikke havde turde tage springet, men var alligevel usikker på, om det var gået an. Jamen det var jo en drøm,… så hvad kunne der være sket?
Hans hund stod logrende og forventningsfuld og slikkede på hans hånd som hang ud over sengen, og han kunne dufte f friskbrygget kaffe. Godmorgen dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar