Lydløse ord formulerede
af sommermorgenens rimtåger
i sindets soloplyste baglokale
med udsigt til de sidste stjerner
og levende guldaldermalerier
med uberørte landskaber.
Når jublende børn leger og komponerer
tidløse symfonier med akrobatiske unoder
berører muserne pennen
og blækket danner klukkende kilder
der forgrener sig gennem ørkener
og beskriver frodige oaser.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar