”Seje” blomster.

Mange af de blomster der giver liv i stuerne kommer fra gartnerier. En god del har dog rod i haver, og nogle har trådt deres barnesko i grøftekanter eller i skove. Her kunne man f. eks. nævne Fruesko.

Der kunne opremses mange flere grosteder for den mangfoldige flora, men et fællestræk er, at de trives bedst, og i længst tid, hvor de fødes. Skærer man dem over og sætter dem i vaser, bliver nogle benovede, mens andre bliver frustrerede og dør, før de er mætte af dage. Mange kan krydse landegrænser uden at have problemer med det, især som frø.

I vasen stod en lille fin buket. Blomsterne havde ingen erindring om nogen som helst fortid. Inderst inde var der dog noget som murrede, men det var ganske uklart, og blomsterne var tilbøjelige til at vurdere det som noget fint, der sikkert havde et eller andet navn. Vasen var deres hjem, der var jo syn for sagen, og der var vand nok, som blev skiftet med passende mellemrum. Endvidere blev de beundrede, og det nød de til fulde.

”Man er vist adelig,” tænkte en af blomsterne. ”Tænk at nogle må stå ude både dag og nat og være afhængige af sol og regn… ja, vind og vejr, som man siger.”

For blomster prøver altid at se det gode og positive i enhver af livets tilskikkelser.

/J.W.