”Sov-bedre-sex i svensk tv.”

 Fra model, i en artikel om ”Sov-bedre-sex i svensk tv,” bragt i Jyllands-Posten, til hovedpersonen ”isenkræmmer Madsen, Affenrade” i Finurlige Julefortællinger.

I begyndelse af den sidste halvdel af 1950´erne deltog jeg i en tegnekonkurrence, som var udskrevet af Jyllands-Posten. Jeg husker ikke, hvad motivet var, men jeg vandt én af præmierne.

Jeg blev inviteret til at besøge Jyllands-Posten i Aarhus, og det var jeg meget beæret over. Jeg boede i Sebbersund, et lille fiskerleje i Himmerland helt tæt på Limfjorden.

Dagen oprandt, hvor jeg skulle rejse med tog til Aarhus, hvor jeg aldrig havde været før. Først med Privatbanerne til Aalborg og herfra med tog, trukket af et MY-lokomotiv, til Aarhus, hvor jeg havde en aftale med en kvinde fra avisen, om at hun hentede mig på banegården. Hun medbragte en søn på ca. min alder, og det gjorde hele eventyret absolut spiseligt. Jeg ville nok have været lidt genert, hvis damen var kommet alene, og det tror jeg, hun fornemmede på forhånd. Vi havde haft nogle telefonsamtaler inden besøget. Meget pædagogisk. I øvrigt en skøn kvinde og en behagelig søn, som jeg kommunikerede fint med.

Jyllands-Posten overrakte mig en præmie, som de sagde, jeg burde passe godt på, da det var en Ridder Rap bog, som ikke ville blive udgivet mere.

En anden del af præmien var et personligt møde med Jyllands-Postens faste tegner, Aagaard. Det var en god oplevelse, og jeg har siden opdaget, han var en klog mand. Han sagde ikke, hvad jeg vel havde forventet, at jeg skulle øve mig i tegneserietegning, men anbefalede mig i stedet at tegne ellipser efter øjemål og så blive ved at rette på dem, til jeg var tilfreds. Naturligvis kun på øjemål. Jeg kunne så sende mine øvelser, og prøvelser, til ham i tiden der fulgte, og han ville kommentere på dem.

Disse øvelser, som jeg gennemførte i et halv års tid, har været noget af det bedste, jeg har lært indenfor tegning, da mit øjemål blev disciplineret på en måde, som vel kun croquistegning kan sidestilles med.

Er man blevet god til disse discipliner, er det lettere at lave alt muligt andet inden for pencil-pensel-genren. Tak til tegner Aagaards indsigtsfulde råd.

Ridder Rap bogen har jeg helt tabt færten af. Måske har jeg foræret den til en niece eller en nevø for flere dekader siden med pålæg om at passe godt på den.

Gennem årene der fulgte, har jeg tegnet og malet meget. Det er også blevet til lidt skriveri, og d. 18. oktober udkommer min bog: ”Finurlige Julefortællinger.”

Forlaget bad mig illustrere den, og da så min hovedperson, ”isenkræmmer Madsen fra Affenrade” for mig, kom jeg til at tænke på, at jeg engang først i 1970´erne havde sendt en tegning uopfordret til Jyllands-Posten i håbet om, avisen kunne bruge den til et eller andet. Jesper Langballe købte den på stedet. Han havde lige set, at man i et svensk medie havde nævnt ”Sov-bedre-sex,” så det skrev han om, og syntes, at min tegning var passende at krydre artiklen med.

Jeg fandt det gamle udklip frem, og portrætterede isenkræmmeren efter denne illustration. Dog undlod jeg de fagre bryster, og tilføjede nisser, grankogler o. lign. I stedet for.

/J.W.