Ægir, du ved, hvad der sker på, og i, havet, og du kender endog antallet af dets dråber. Stjernerne er dækkede af blysorte skyer, og sekstanten er skyllet over bord af dine frådende bølger. Led dog vort skib sikkert mod kysten, gennem brændingen, og ind på stranden, da selv fyrtårnets vejledende lys er uopnåeligt for synet i denne uheldsvangre nat.
Shangri-La´s kyster forekommer ikke imødekommende, men måske er det blot stedets attitude, da det vil se, om viljen til at nå landet er brændende ærligt, og ikke bare tildækker et dovent ønske om behagelig forandring. For Shangri-La tager kun imod de skibbrudne, som virkelig ønsker at leve tidløst der, med de betingelser og muligheder der er. Hvis de der ikke ønsker det af hjertet oversvømmer landet, vil det blive udvandet, og der vil ikke længere være noget Shangri-la.
Må Ran tage imod os på stranden og vride proppen af en flaske Vesterhavsbrænding fra hendes eget bryggers, så vi kan komme til hægterne igen inden vandringen gennem klitterne mod de grønne, solbeskinnede egne, hvor lærkerne altid jubler.
Når vi er velintegrerede, vil vi takke jer begge med en invitation til et overdådigt Stjerneskud med alt godt fra havet akkompagneret af kølig Champagne. Og der vil være rigeligt med Limfjords kaviar. Er dette ikke godt nok, da lad os det vide i god tid. Så tager vi den derfra.
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar