Puzzle.

Hvis man er tilbøjelig til at blive fikseret af øjebliksbilleder af begivenheder, og fascineres af deres åbenlyse storhed, skønhed eller uhygge, kan man være et elendigt sandhedsvidne selv om det, man beretter om øjeblikket, er skinbarligt sandt.

Det er bedre at fæste lid til den der betragter de enkelte erfaringer som brikker i et puslespil. Den der opbevarer de tydeligt definerede brikker en tid og siden stykker dem sammen til et helhedsbillede.

Førstnævnte ser f. eks. en bold på vej op i luften, og skynder sig at berette om det, som om det var en sandhed, hvilket det jo er. Ser han ikke mere end det, vil han berette om en bold på vej op i det blå.

Puzzleren venter lidt med at berette og ser så, at bolden stopper sin himmelflugt på et tidspunkt, hvorefter den begiver sig den modsatte vej, nedad.

Så har han et billede af boldens færden samt af tyngdekraftens virkemåde, og først nu er han klar til at berette. Herved bliver hans beretning mere oplysende og mere værd.



Man kunne tilføje, at han jo så også har flere brikker at flytte med.