Krig og fred.

Jeg fører ikke krig, og had kender jeg kun som ord. Jeg prøver at jage mørket
og tågerne væk, så jeg kan få et klarere udsyn. Derfor fører jeg heller ikke krig
mod gud eller mod skæbnens natur. Tværtimod.

Ifølge de fundamentalistiske opfattelser, fører satan krig mod gud.
Satan kan ikke være så snedig som mange påstår, når han kan læse i Bibelen,
hvordan det hele alligevel ender. Han må være så dum, at almindelige mennesker
let burde kunne løbe om hjørner med ham. Nogle vil måske mene,
at han må være analfabet.

Gud fører heller ikke krig, men der foregår kampe mellem lys og mørke,
modsætningernes par som betinger hinanden. Tænd lys i et mørkt rum,
og mørket er væk som ved et trylleslag, uden at det begribe et suk af det.
Men hvor går det hen? Sluk lyset og mørket er der igen.
Hvor havde det skjult sig?

Den psykiske, sjælelige og åndelige strid mellem lys og mørke er i menneskets natur.
Gud og djævelen er analogier på disse kræfter som før eller siden vil drive mennesket fremad. Jo oftere man vandrer på lysets stier, jo bedre har man det.

Går man på mørkets veje for længe og indædt, lider man alle helvedes kvaler.
Det er der allerede mange der kan skrive under på, og før eller siden har man lidt så meget, at man vælger lysets veje, hvis man da ikke inden vælger dem frivilligt,
fordi man kan indse, at det er det mest intelligente.
Vi kan godt kalde det guds kamp mod djævelen i mennesket.

I åndeverdenerne er det det samme. Gode mennesker tiltrækker gode ånder,
og mørkemænd tiltrækker onde. Disse tiltrækninger er med til at forstærke henholdsvis
det gode og det onde. Der findes også glæde og lidelse i åndeverdenerne.
Men der er stadier, heldigvis, med hvilepauser ind imellem. Ikke noget jeg personligt ved meget om, men mange anerkendte personligheder har skrevet om det.
Så kan man vurdere det, som man vil.

Kristus sagde iflg. NT : ¨Jeg er med Jer alle dage, helt til verdens ende.
Det lyder for mig som lidt længere tid end et normalt menneskeliv varer,
hvis der da ikke, med verdens ende, menes legemets død.

Eller taler Jesus her om genfødsel, som mange kan finde mening i?