Køn og skøn.

Meget, og måske groft, forenklet kan man sige, at mødre har svært ved at slippe de flyvefærdige sønner, mens fædre har svært ved at slippe de flyvefærdige døtre.
Mødre bliver ved med ‘at tørre næse på deres sønner,’ selv efter de er blevet midaldrende,
og mangler sønnerne succes i tilværelsen, skyldes det altid udefrakommende,
ugunstige forhold.

Fædre synes deres sønner har godt af at lære, at handling har konsekvenser. De ser gerne deres sønner styrkede gennem erfaring, og argumenterer fint og overbevisende om dette
over for mødre og andre.

Mødre påvirkes ikke af argumenter, og synes at sønner skal beskyttes i stedet.

Fædre synes ikke om, at deres døtre bliver flyvefærdige, men bliver ved med
at ‘tørre deres næser,‘ og argumenterer fint og overbevisende om dette over for alle.

Et væsentlig argument en far bruger er: ¨Hun har nu altid været fars pige.¨