og have det lille gyldne håndjern på en af sine lange fingre. Ingen var dog med på
denne Galaj, ingen ville have en finger med i spillet, selv om han fiskede og fiskede.
Han havde jo været i ‘kaskelotten’, og hans meritter vakte modvilje hos alle de skønne sild, han prøvede at få i sit garn. Han ville helst have en som var net, men prøvede
til sidst om det ville hjælpe, hvis han slækkede på kravene og gav dem mere line.
Men sildene var frie som spurve, og gav ham ene kurve. Han prøvede knæfald,
men mødte kun grin og ingen smil. Så gik han i banken for at hæve penge,
som han kaldte det, hvilket resulterede i, at han atter gik i ordensmagtens fintmaskede net,
blev pillet ud af den frie stime og kom direkte på dåse.
Nu fletter han fingre med sig selv. Elefanthuen og den sorte joggingdragt er byttet ud
med en tværstribet pyamas, han samler klemmer og pudser tremmer, men frihedens modgang han ikke glemmer. For frihedens fugle var ham for kække,
nu hører han, i frihed for frihed, låsene smække.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar