Det er ikke særlig slemt at danse med en, som man synes er vidunderlig at komme tæt ind på livet af.
Og nyder man samtidig musikken, kan man næsten have det godt, også selv om man hverken kan danse efter noder eller regler.
Men er man musikalsk, kan man let finde og holde rytmen og takten, for da er man jo både til takt og tone.
Og så kan man vel godt sammenligne dette, at danse, med at svømme: Når man først har lært at svømme, kan man holde sig oven vande ved næsten alle bevægelser.
De eneste rigtige danse jeg har lært (og vel også mere eller mindre glemt igen), hører barndommen til: Den toppede høne, Først den ene vej og så den anden vej, Ritsj, Ratsj, filiongongong o.l., men det kan man jo ikke rigtigt bruge til noget nu, i hvert fald ikke hvis det er kinddans, man går efter.
Det er interessant at iagttage, hvor hurtigt nogle kan lære at danse fremragende med intensiv undervisning, hvilket tydeligt fremgår af ‘Vild med Dans.’
Nogle inklinerer for og danser med døden, ved f. eks. at tage hårde stoffer, at sms’se mens de kører bil o. m. a.
Er man overhalet af udviklingen, er man bagude af dansen. Og med den ekspresfart tingene ændrer sig i, føler mange ældre sig som bænkevarmere ved en folkedans med helt nye og uforståelige spilleregler,
Når der er ting, man egentlig gerne vil, men ikke kan beslutte sig til at gøre noget seriøst ved, danser man om den varme grød.
Og Kevin Costner danser jo med ulve. Men det hører nok ikke til her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar