Udsigt til Nirvana.

"Sidder der nogen her?"

"Nej, ikke så vidt jeg kan se."

"Jeg mener, er her optaget? Nej, jeg mener, har du noget imod, jeg sætter mig?"

"Nej, nej, vi lever da i et frit land, og det er en offentlig bænk, så værsensartig."

Han høkkede lidt for at vise, hvor frit landet var, eller rettere måske er.

"Der er jo sådan en fin udsigt her fra bænken, man kan se landskabet i horisonten, på den anden side af fjorden, så her er godt at meditere. Jeg er nemlig buddhist."

"Nådadadada. Så er du måske en af dem der vil være Buddha i stedet for Buddha?"

"Nej, for Buddha siger, at der skal lige så mange genfødsler til, som der er træer på bladene, nej blade på træerne, og de bliver jo ved med at komme år efter år, så det har jeg opgivet. Nirvana ligger ikke lige for."

"Hvad er Nirvana?"

"Det er vist tomhed. Jeg er ved at skrive en bog om det, og den er overbroderet med ingenting. Ene hvide blade. Når man når Nirvana, bliver man fri for Samsara."

"Jeg er nu vaccineret, så det slipper jeg da for. Hvad hedder du forresten?"

"Tom Niemand, og du?"

"Gautama."