Navnløs.

Du var lige ved at se mig,
som jeg er.
Dit sind var rent
som morgendug i april.
Så gav du mig et navn,
det troede du, man skulle.
Det havde du lært
som noget fundamentalt.

Nu spærrer navnet
for åbningen i døren,
så lyset i rummet
ikke mere er eet.
I stedet er der
smukke lysstriber
som baner sig vej,
hvor navnet tillader det.

Lysstriberne fanger
din opmærksomhed,
indtil du får øje på
alle de partikler,
lysstriberne åbenbarer.
Partiklerne danser
i rummet
og underholder dig.