”Jeg siger, hvad jeg mener, når jeg fremhæver visse af dine udtalelser og kalder dem gennemtænkte. Og når jeg siger dette, er det med en vis vægt. Jeg behøver ikke stikke min trefork i bagen på andre for at tvinge dem til at holde med mig, for min stemme er fast og troværdig. Mine ord er båret af konsistens, fordi jeg er så erfaren, som jeg er, og fordi jeg har udviklet mine følelser og tankebaner i overensstemmelse med de dybeste og enkleste sandheder i, og om, naturens inderste væsen, kære Sokrates. Med mange af dine visdomsord in mente.”
”Tak, min gode Poseidon. Ja, jeg ved godt, at en del kalder dig Neptun, men jeg kan bedst lide klangen af det førstnævnte navn. Ikke fordi jeg føler behov for at forklejne romernes navne og ordbilleder, men vore egne verdensbilleder, som jeg (i parentes bemærket) selv har været med til at male med gennemtænkte ord, indebærer, i min optik, mere rationale. Og så føler man vel helt automatisk mest for tonen i ens eget modersmål, fordi det har så mild en klang, som man synger oppe nordpå.”
”Nu er jeg født til mit hverv, og jeg ved hvad jeg kan, hvad jeg bør gøre, og hvad jeg gør. Jeg har rigeligt at se til, for havene har lige så store dybder, som dine ord. Man kunne fristes til at sige, at du er teoretikeren og jeg er den praktiske gris. Men dybest set gør vi det samme. Du er bare meget bedre til at sætte ord på, selv om du ikke selv nedfælder dem. Du har dog ytret dem, efter at have tænkt grundlaget for dem igennem, og det er der kommet meget økologisk visdom ud af. Du har ikke bare citeret oraklet i Delfi. Når jeg siger, økologisk visdom, er det fordi jeg finder dine ord båret af indsigt i naturen uden påvirkning af skarntyde og andre giftige udledninger fra egocentrikernes selvbestaltede sandhedsdepoter, som er overfyldte af skvulpende begær og bølgende angst for at kende sig selv.”
”Du er en god gud, Poseidon. Måske er du lidt naiv, men du har hjertet på rette sted. Og det er nok det vigtigste, når alt kommer til alt. Du tænker dig godt om, men du passer først og fremmest dit arbejde, og gør det, så godt du kan, og det har jeg stor respekt for. En del vil nok mene, jeg har unddraget mig rigtigt arbejde, men det er fordi, de ikke ser, at arbejde kan være andet end at bevæge fysiske ting fra A til B. Jeg sætter pris på vores venskab, og det er interessant, at man sådan kan mødes, og udveksle et par ord, en gang imellem, helt udenfor både rum og tid.”
”Tak, Sokrates. Jeg vil mene, at nogle betragter os som gamle stonefaces, hvis meninger er urokkelige. Men vi ved begge, at sandheden er skrevet i vand. Og hermed har vi da vores på det tørre.”
/J.W.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar