Ord.

Det ene ord tog det andet, greb nogle flere og opførte en forrygende jitterbug. Hver gang et ord prøvede at undslippe, blev det anholdt, så dansen kunne fortsætte. Ordene havde alle tænkelige former og farver og hang fast i hinanden, da de var selvklæbende ved endelserne. Danserne var artistiske, og ordguirlanderne blev straks inddraget som hvirvlende udsmykning.

Rummet var fyldt med ord, som kæmpede om pladsen, mens de samtidig holdt hinanden i live og søgte sammenhæng. Som politik på et kompliceret plan.

Pludselig blev der tyst, og kun en enkelt guirlande vred et sekund med halen, før den udåndede.

Alle var desorienterede, og ingen forstod et ord.