Grydeklar.

”Hvad skal vi have til aften i dag?”

”Hov, hov, vi har jo lige fået morgenmad. Det orker jeg ikke at tage stilling til nu. Du plejer da også at gå og præke med, at det altid er nu. At tænke på aftensmad, er ikke at leve i nu’et. Du tænker i fremtid.”

”Joh, jeg lever i nu’et. Hvor skulle jeg ellers leve? At jeg nævner aftensmaden ændrer intet, hvad det angår. Det er dig, der kalder det fremtid. Jeg kalder det ikke noget, for det gør ingen forskel.”

”Jeg synes, du kværulerer, men der ligger en suppehøne, et stykke oksebov samt kød- og melboller i fryseren, og i grøntsagsskuffen er der en suppekvast, porrer, gulerødder, selleri og løg. Tarteletter med hønsekød, en tallerkenfuld suppe, kartofler med peberrodssovs og oksebov, kan vist godt gå an og lune, i den mørke tid vi lever i lige nu, men hønen skal tø langsomt op i køleskabet, og det kan tage en tre dage, så i aften får vi biksemad med spejlæg. Der er stadig gås, steg og medister tilbage fra julen og kolde kartofler fra i går. Mon ikke det kan gå an?”

”Det lyder både godt og lovende. Jeg må tilstå, det er et udmærket nu, vi lever i for tiden.”