onsdag den 14. januar 2015

Femten dråber.




Vindstille, blæst, medvind, modvind og sidevind er betegnelser for velkendte fænomener. Træer, søer, have, bygninger, skyer, planeter og galakser er betegnelser eller navne på sanserelaterede objekter eller forekomster i rummet.

Blæsten, i sig selv, kan man ikke se. Rummet, i sig selv, kan man ikke se. Man kan se afstanden mellem objekterne, hvilket giver en fornemmelse af, hvad rummet er, og man kan se og føle resultaterne af blæstens virksomhed.

Ser man på et betagende maleri, er man almindeligvis ikke bevidst om lærredet, som bærer det, og den dramatiske film på tv’et optager opmærksomheden, mens skærmen gør det muligt at opleve det, ganske uberørt af, om der er krig, med voldsomme eksplosioner, eller blide kærlighedsscener.

Sindbilleder, mens morgenkaffen brygges, om almindelige selvfølgeligheder, der skænkes en tanke.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar