Søndag.

Euterpe så meget glad ud. Selv med lukket mund kunne hun ikke skjule sine bedårende smilehuller. De så lidt babyagtige ud, og havde hun ikke været så spillevende, og strålende lyrisk, i sine udtryk og bevægelser, kunne man antage hende for en porcelænsdukke. Men lige meget hvordan man forsøger at beskrive hende, rækker det ikke. Det skal dog retfærdigvis tilføjes, at alle muserne egentlig er ubeskrivelige. Men man forsøger alligevel. Det er jo de vilkår, mennesker har. Ord kan føles fattige, men de kan alligevel række langt ind i de spirituelle verdener, hvis man forsøger, så godt man kan. Et lille twist i en sætning, hist og her, kan være inspireret af en af muserne selv, og så lykkes det læseren at skabe et sindbillede, som ikke er helt hen i vejret.

Og vejret var tåget i dag. Euterpe var lidt bekymret for sin internetforbindelse, fordi hun havde hørt, der var dårlig dækning i tågen, men at man var ved at ændre det, så der blev gode forbindelser på sigt. Hun havde dog hørt forkert, for det var i toget, det endnu kneb. Og togene kører jo ikke mellem himmel og jord, men holder sig på sporene, så det ville ikke berøre hende. Terpsichore havde forklaret hende sammenhængen, med et skævt smil, der sad lige i øjet, så nu smilede Euterpe atter

”Der er så meget, man kan misforstå, når man tuner ind på menneskene, kære Euterpe. Du må for eksempel ikke tro, at menneskene spiser hinanden mere, hvis du hører én sige: Hver sin smag. Men noget er dog lige ud af landevejen og giver god mening. Så man må passe på med at generalisere. Det er vist kun generaler, der kan slippe afsted med det.”

”Okay, jeg er næsten med. Men lad os nu nyde, det er søndag. Jeg har været inde på midten, altså i centrum, eller Bulls Eye, som du måske ville kalde det. Der ligger jo både et pandekagehus, et honningkagehus og et lagkagehus. Jeg investerede i en slags lagkage med en himmelsk banansmag. Prøv at se her og slik dig så bare om munden, for vi vil nyde et dygtigt stykke hver. Se hvor fint de har sprøjtet fortættede lammeskyer ud i snoede baner. De henter dem nogle kilometer over Ejer Bavnehøj, fordi de har den bedste fylde, og ikke fordi de ejer Bavnehøjen. Jeg finder lige en kagekniv, to musselmalede desserttallerkener og et par kagegafler. Så kan du sætte vand over til at hælde på Madam Blå.”