Skikken med fritstående totempæle er af forholdsvis nyere dato. Men totempælen, som sådan, er en ældgammel skik hos nordvestkystindianerne. De udskårne figurer er slægtssymboler, som i princippet kan sammenholdes med europæernes våbenskjolde. De blev brugt til udsmykning af husene, men også som mindesmærker over afdøde. Hver slægt, eller klan, havde sine egne symboler, selv om totempælene umiddelbart kunne minde om hinanden.
En iskold blæst gik gennem marv og ben en tidlig eftermiddag sidst i februar. Målet var en kop varm kaffe og en ostemad indtaget inden døre i et venligt gæstgiveri ved Rebild. Men alle døre var kolde og lukkede. Også menuskiltene vrissede afvisende, ja selv for røverne fra Rold, var dagen for kold, og ens totemdyr var ikke i nærheden af at gribe ind.
Men der stod en totempæl, og selv om fingrene smertede af den kolde blæst, kunne de finde, og aktivere, telefonens kamerafunktion, så pælen kunne blive foreviget.
Rebild er jo velkendt for de legendariske Rebildfester, hvor danskere og amerikanere strømmer til, d.4. juli. Så skal hvert eneste gæstgiveri nok sørge for at slå dørene op og, med varme hænder, byde én velkommen.
Man kan selvfølgelig heller ikke forvente, at de skal holde kaffen varm til frysende gæster uden for sæsonen. Men sådan føler man ikke lige i situationen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar