Forårsfornemmelser.

”Du dufter forjættende. Din duft bølger mellem lys gammelrosa, duset engelskrødt og silkeagtig magenta.”

”Ja, præcist. Og, som du ved, bruger jeg ikke parfume, men denne duft opstår altid, når jeg er i gang med at arrangere stævnemøder mellem nysudsprungne hjerter. Det er fordi, jeg går så meget op i det.”

”Dine øjne og kinder stråler i D-dur, og når du tryller med din Giftekniv, smager jeg en blanding af nektar, hybenmarmelade, lynghonning og sommersol.”

”Og jeg mærker samtidig en masse subtile klokker bimle og blinke af jublende fryd. Jeg er så forelsket i mit arbejde, at det får min fulde opmærksomhed. Og jeg ser alt i dette lys.”

”Jeg forstår godt, hvad du mener. Når en af mine pile har ramt et hjerte, og jeg bemærker ændringen i personens blik, de fint blussende kinder og de poetiske bevægelser, føler jeg også, jeg er kommet på min rette hylde. Tag min hånd. Så vil vi danse i sneen, indtil den smelter og bliver skiftet ud med et blomstertæppe.”