”Spurven sidder stum bag kvist…” Nej, om igen. Der er jo ikke sne og isnende kulde. Spurven fryser ikke og mangler tilsyneladende heller ikke føde.
Så nu er der overskud til poesi og leg. Selv om vinteren kun står, godt og vel, på ”halvtgået.” Den er brækket over af nogle utilsigtede temperaturer, som holder sne og is på afstand.
Minusgraderne er, så at sige, frosset ude. Nu mangler det bare, at solen stemmer violinen og spiller med sine stråler. Den vilde blæst vil gerne spille med. Den tror, den skal for helhedens skyld, men de fleste andre forårsorkestermedlemmer mener, den gør alt for meget væsen af sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar