Latent uskyld.

Når du kigger på mig på denne måde
med dette udtryk i øjnene, ved jeg,
at der er skønnere og rigere tilgange til tilværelsen,
end jeg almindeligvis er bevidst om.
Jeg genkender noget, som jeg havde glemt i meget lang tid.
Så indser jeg, at tilværelsens skønneste mysterier
har været pakket ind i, nu falmet, papir
og lagt ned i en skuffe.
Hvordan kunne jeg glemme, og hvorfor?
Lige nu kaster solen guld på sky og på lydene,
både de nære og fjerne, men måske mest på de lyde,
der er helt ude i randen af "hørisonten."
Alle indtrykkene, som er indhyllede i den skønneste forårsaura,
modtages som hjerteligt velkomne budbringere.
Hvis man vender sig bort og begynder at lytte til
instinkternes lokkende toner, er man hurtigt tilbage i den
tyngdekraftpåvirkede, almene og sædvanlige tilstand,
hvor bøf med løg er langt mere tiltrækkende end luftfrikadeller.
Meget kan overses og glemmes på et splitsekund.
Især hvis det er subtilt.