En lille "opsang."

Mennesker, dyr, fisk og fugle

lever sammen på jordens kugle,

tillige med planter, ja alt som slår rødder,

som ej er mobile, de mangler jo fødder.

Så er der at nævne, luften og vandet,

og alt det vi glemte, bakterier blandt andet.

Så længe vi lever i smuk symbiose,

går det som smurt - som fod i hose.

Når nogen så pluds’lig vil herse med andre

bestemme hvor, og hvordan vi må vandre,

så får idyllen ridser i lakken,

der kommer en dæmper på hyggesnakken.

Da ender det let med opstand og kaos

fra London til Kabul, fra Tunis til Laos.

Lad os nu hellere hjælpe hinanden,

så ingen behøver at rynke panden.

Når nogen bli'r s stenet af islamister,

er ”kasterne” sikre på helvedes gnister.

Og kaster Al Qaeda bomber på Lars,

kan jorden ende og blive som Mars.

Men Jorden er egnet, med alt det grønne,

til velstand og lykke og alt det skønne.

Skal solen stå op over velstand og fred,

må vi stå sammen, så bliver det ved.