Naboskaberi.

”Nu da vi begge er blevet udstykket, og ligger klinet tæt op ad hinanden, må vi vel hellere se at få det bedste ud af vores naboskab, om jeg så må sige,” sagde den ene nyudstykkede grund til den anden.

”For min skyld ingen alarm,” svarede den anden grund lidt mellemfornøjet, men dog i et imødekommende tonefald. Den var ikke umiddelbart interesseret i at komme alt for tæt ind på livet af nabogrunden, da der let kunne komme en masse fnidder ud af dette, og havde hellere set en afgrund imellem dem. Mentalt kunne den måske holde sig suveræn og eneliggende, men fysisk var der ikke meget at rafle om.

Der var jo også lige det problem, at de skulle anvendes forskelligt, og så var spørgsmålet om prestige slet ikke uvedkommende. Den selv skulle bebygges med en fin, arkitekttegnet to-etagers villa med solfangere på taget, og endvidere skulle der anlægges swimmingpool, så grunden havde store forventninger til fremtiden, når den lige så bort fra det penible naboskab med den anden grund.

Rygtet sagde, at der havde været tjæret ruser der engang, så den skulle måske renses grundigt op, før den kunne bebygges. Det var ikke officielt, men et solidt ”lille hotel” havde været på tapetet, så alt i alt var der flere grunde til, at grunden slet ikke var overbegejstret for naboskabet.

Den grundede en del over det, selv om den indså det grundløse i disse tanker. Den kunne jo alligevel selv hverken gøre fra eller til, og følte sig derfor grundigt grundstødt på hegnsskellet.

”Så kan vi også få en øl og en smøg over hækken,” fortsatte den forurenede grund. ”Det er i grunden også skønnest at komme hinanden ved.”

”Jeg er bange for, at den planlagte hæk bliver for høj til den slags, og på min parcel må der overhovedet ikke ryges. Et af mine grundlæggende principper.”

”Nej nu må du have mig grundskyldt. I fri luft generer det vel ingen, og afbrænding af haveaffald ryger da osse, ikkesandt, for ikke at nævne grillstegning, som kan lugtes flere parceller væk.”

”Ja, jeg er vegetar, jeg har også allergi, og jeg bryder mig ikke om noget af det, du nævner. Mine planlagte træer og buske får allerede knopper alene ved tanken om stanken. Endvidere går jeg ind for økologi, så måske skulle vi passe hver sit tulipanbed, når det kommer til jordstykket. Du skal sikkert også lægge bund til ”hotel Gitterly” har jeg hørt, men så slipper vi forhåbentlig for høj musik over, og gennem, hækken på de dejlige, lune sommeraftener, hvor man ellers kan nyde kaffen i haven og glæde sig over, at høre solsorterne fløjte solen ned.”

”Jeg klager nu ikke over de par celler. De skal vistnok specialindrettes til orkernes præsidenter, for selv om de er orker, er de dog højt på strå, og det må man respektere. Derfor skal forplejningen forestås af præmierede kokke fra restaurant ”Mona.” Det er jo nogle rå fyre, altså præsidenterne, jeg skal bære på mine skuldre, og så skal de da også have de bedste rå-varer.”