Forklaringsproblemer.

Denne måde at kommunikere på forekom kun enestående, fordi han pludselig blev opmærksom på den fra en anden vinkel i sindet. Alligevel var det næsten umuligt at fastholde og repetere noget af det.

Mens han  indlevede sig i de mentale formers løngange, forekom de såre naturlige, og de var tilsyneladende udstyret med langt større muligheder end talesprogsetagerne. Han tænkte slet ikke på, at han ikke talte med munden fuld af ord eller tænkte formulerede tanker, men udtrykte sig og modtog udtryk og indtryk i abstrakte former. Disse former kunne ændres flydende eller abrupte efter behov, og de fungerede på en meget omfattende måde. Såvel ords indre hensigt som musik, farver og alle tænkelige og utænkelige figurer bølgede i levende udtryk, og hvis man havde kunnet fotokopiere dem,  ville de måske have lignet visse værker indenfor den abstrakte malerkunst. Dette er dog langtfra en dækkende måde at beskrive dem på.

Det var vist det nærmeste, han kunne komme på en forklaring lige nu, for erindringsforsøgene afslørede, at det var noget meget subtilt, han forsøgte at få hold på, og hver gang han prøvede at fastholde en gryende forståelse, dansede den koket udenfor hans rækkevidde, uden dog helt at forlade dansegulvet. Disse æggende attituder kendte han også fra sin daglige verden, men her havde han dog efterhånden forstået at begå sig så godt, at han undertiden smeltede sammen med dansepartneren i en æterisk symfoni, hvor ingen prøvede at sublimere betingelserne yderligere, men nu begge var indstillede på kunstnerisk fuldbyrdelse i fælles udtryk.

”Hvad mon det skal forestille? Hvad mon maleren har tænkt sig med de former? Farverne kan jeg godt lide, men billedet siger mig ikke rigtigt noget som sådan. Jeg bryder mig vist ikke om det.”

”Det der kan jeg forstå. Det taler lige til mit hjerte, uden jeg ved hvorfor.”

”Sikke noget smøreri. Den maler er da vist syg i hovedet. Er det ikke madrester oppe i skyerne? Det er i hvert fald helt hen i vejret.”

”Nu får jeg altså tårer i øjnene. Det billede minder mig om min allerførste forelskelse, selv om det egentlig ikke forestiller noget som helst, så vidt jeg kan se.”

Den slags bemærkninger krydsede hinanden i udstillingslokalet, hvor der var fernisering. Maleren var selv til stede og gik stille og iagttog, så meget han kunne overskue, mens han drak passende slurke af et glas god rødvin. Pressen var også til stede, så snart skulle han svare på presserende spørgsmål. Han drak ud og fyldte glasset helt op igen. Han vidste, han ville blive spurgt om, hvad han havde tænkt med dette eller hint, og ledte fortvivlet efter et billede som kunne forveksles med noget kendt. Noget hvor det faldt rimeligt at sige, at det var naturmystik, eller måske neoabstrakt socialrealisme. Så havde ordene fodfæste og blev godkendte.

Det havde været meget nemmere, hvis han ikke var dykket ind i de abstrakte ideers verden med disse tilsyneladende både diffuse og indimellem dynamiske udtryk, men i stedet havde valgt at abstrahere kendte genstande eller begreber. Som at give de almindeligt anerkendte ting en slags grafisk form, hvori man også kunne indflette et budskab, hvis man syntes, man havde noget at byde ind med. Eller han kunne have valgt naturalismen. Male det han så optisk. Det var da ellers vanskeligt nok, og det tiltalte ham også, særligt når han havde set et Krøyermaleri, men der var altså nogle andre udviklingsmuligheder på den måde han malede nu, og de skulle udforskes, selv om han ofte var både fysisk og mentalt udmattet efter at have malet for mange timer i træk. Det skete tit, fordi tiden forsvandt sporløst under processen.

Lige meget hvad han end fandt på at sige, ville det være løgn forklædt som sandhed. For mens han malede, var han længere tid ad gangen i den abstrakte verden, hvor ord ikke havde vægt, og derfor var kommunikationen i billederne kun forståelig, mens han var til stede lige netop der. Senere ville enhver forklaring være fra et helt andet univers, og så ville det være som at bede en kat tage stilling til, om  en H. C. Andersen eventyrbog var bedre egnet til godnatlæsning end en bog med strikkeopskrifter.

Katten ville nok også bare spinde en lang ende på sådan et spørgsmål… og finde det dybt godnat.