Birketræet havde stået på torvet i mange år. Det stod godt og sikkert her, funderet med brosten som var lagt cirkelrundt ved foden. Træets virkelige fundament var selvfølgelig rødderne, men brostenene gav god støtte, og det så også pænt ud.
Det undrede Birk, at to mænd var ved at fjerne brosten et par meter borte, og da de havde lagt dem i en pæn lille dynge, begyndte de at grave.
”Hvad mon det skal til for,” tænkte Birk, ”skal man måske til at stifte selskab?”
Nu kom mændene slæbende på et skilt. Stangen var galvaniseret, og skiltet, som var rundt, var både hvidt og rødt, men Birk kunne endnu ikke se, hvad der stod på det. Det måtte vente, til det var på plads og mændene borte igen. Så kunne man studere sin nye nabo i fred og udfritte ham om hans herkomst samt formål med tilværelsen.
Først næste morgen vovede Birk barken, og rømmede sig:
”Sig mig, hvad skal du advisere om her ved torvets udkant, for der er vel en god mening med dig?”
”Goddag, jeg hedder Omvej Forude og skal hjælpe folk på afveje, hvis de ikke selv kan finde ud af det. Jeg er lige blevet skilt, og skal nok bruge lidt tid til at vænne mig til min nye tilværelse. Jeg fik nok af at være gift. Det er helt slut med det, så jeg er ganske og aldeles giftefærdig, for at sige det mildt. Og jeg er da heldigvis kommet helt over min separationsangst.”
”Så du har vasket tavlen ren og er startet på en frisk? Det er da fint, og foretrækker du at være single, står du et godt sted nu. Som nyskilt er du fri for at se dig selv som stamfader til en skilteskov. Det kan selvfølgelig have sine fordele at være adskilt, kan jeg godt se.”
”Ja, lige siden jeg var et lille badge, har jeg drømt om at stå på et torv. Og at blive placeret ved siden af et smukt birketræ, er nok heller ikke det værste, man kan komme ud for. Det eneste der kan bekymre mig er, om du lægger krone til reder. For jeg har i forvejen nok problemer med at holde mig fri for al den kosmetik som fuglene så generøst deler vareprøver ud af.”
”Jeg bøjer mig let og elegant for vinden og for livets tilskikkelser i det hele taget, og når du har vænnet dig til din nye position, bliver du nok også mere tolerant. For på torvedagene summer her af liv, men det er du måske for stiv til at kunne fryde dig over? Det vil vise sig, og nu må du jo opføre dig som en god vejviser til afveje eller overveje din stilling.”
”Jeg rører mig ikke ud af flækken. Når først jeg står, så står jeg, hvis du forstår, hvad jeg mener. Det er ikke noget, jeg påstår, for rigid påståelighed er ikke noget at skilte med. Men jeg skal nok passe mit job og mig selv med. Du hænger ikke på mig, og jeg hænger sandfordyden heller ikke på dig.”
Men det nyskilte skilt frydede sig indvendigt, for selv om det var afgivet til et seniorjob for langtidsledige, var det et drømmejob. Et drømmejob bragt til torvs. Og den slags hænger jo ikke på træerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar