Evadøtrene greb hver sit musikinstrument,
og faldt let ind i sommerens symfoni
som fik tilført feminin, guddommelig ynde.
Havets evige brusen var utallige violiner,
blæsere og hviskende trommeskind,
og solen oplyste sindet gennem øjenlågene.
I sandet lå gyldne reminiscenser af Frejas tårer
som var faldet i havet,
mens hun længtes efter Od.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar