Duerne er
tidligt på den i år. De har taget bestik af termometrene, blomsterne og de
andre dyr og fugle, som alle kappes om at være først med det sidste. Duerne
kurrer jo, og det er, som om de afspiller lydoptagelser fra de sidste mange år.
Sætter deres lydfiler på repeat, og så ellers koncentrerer sig om lege tagfat.
Nogle gange kan det se ud, som om de slås, men det er vist ikke det der
foregår. Så der er ikke nødvendigvis kurrer på trådene.
De behøver
heller ikke at slå på dem, trådene altså, da de har frit udsyn til hinanden og
kommunikerer fint indbyrdes uden teknik. Det lyder også som om, de aldrig taber
trådene, men det kan alligevel godt være teknikkens skyld. For den er så veludviklet i dag, at det ikke er nemt at høre forskel på en velafspillet
lydfil og den naturlige lyd.
Ingen af dem
har været i lære i byggefagene. Der har vist altid været mangel på såvel
praktikpladser som lærepladser. De bygger ikke som Christian IV, men nærmere
som dem der oversprøjtede kongeriget med ensartede, gipsvæggede parcelhuse i
tresserne og halvfjerdserne. Noget pangel som restaureres om og om igen.
Solsorterne
tager ikke duer i lære. De kan sikkert ikke klare deres sjuskede indstilling
til byggeri, og selv er de perfektionister på det område, hvilket mange andre
fuglearter også er.
Men selv om
duerne ikke kan bygge ordentligt, kan de da være gode nok alligevel. Det er jo
heller ikke kun murere, tømrere og arkitekter der er gode mennesker. Duernes
kurren går rent ind som forårskurmageri, og den slags finder netop sted, fordi
der er forår der ude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar