fredag den 14. februar 2014

Tilnærmelsesvis.

Hør nu kære, hør nu kære, hør nu kære Clementajn,
du er saftig som en pære, som et strejf af forårsregn.
Jeg er ikke som de andre, gør mig til og er i vejn,
skal vi to slå smut og vandre, så er jeg din Valentajn.
Du er kanske overbooket, send mig dog et bette smil,
blomsterhandleren har lukket, holder vejret til april.
Gækkebreve vil jeg lave, sende dig et forårstegn,
presse blomster fra min have, gæt så løs min Clementajn.

Mkh. N. N. prokurist hos Hemmelighedskræmmeren
i Nørregade. Lige ved siden af bageren.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar