Ægir's hustru.

Ran dukkede pludselig op af havet
mens hun vred sit lange, våde hår
og bevægede sig mod stranden.
Havet slap modvilligt hendes krop
lidt efter lidt, og solen begyndte straks
at drikke alle de jublende dråber,
den kunne få øje på.

Den glitrede koket et øjeblik
i hver eneste, inden den slugte dem.

Snart laver Ran fodspor i det våde sand,
hvor sølvmågerne piler frem og tilbage
langs havets forposter, mens de, 
akrobatiske og scenevante,
undgår at blive slugte af brændingen.