Man væver og man knytter,
man taber tråden tit,
får gode råd og lytter,
men holder fast på sit.
Der bliver mange huller,
de dækkes så med lapper,
på gulvet ligger fnuller
og huller uden knapper.
Væven har sin egen vej
er ikke til at bakse,
så prøver man med andet grej,
med nåle, lim og sakse.
Stoffet som man kludrer med
bli’r til et ‘kludretæppe’,
selv om man bli’r ved og ved,
til andet bli’r det næppe.
Man væved’ og man knytted’,
en kåbe det sku’ være,
man skulle nok ha’ lytted’,
nu må man lapper bære.
‘Kludretæppet’ har dog sjæl,
og varmen kan man holde,
helt frem til næste milepæl,
før fødderne bli’r kolde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar