Sprællemænd.

Det er et brud på loven, når en skorstensfejer står på en tagryg uden at være sikret mod fald, siger landsretten. Det må vel så også gælde for en spillemand på en tagryg.

For at skorstensfejeren og spillemanden skal være sikrede, kunne de have en line on livet, som så fastgjordes på noget ovenover alting. Og her er vel kun skyer eller himmelhvælvet tilgængeligt.

Rent praktisk kunne linen fæstnes i det nederste af en kumulussky, som er tæt nok til at holde en modhage. Men hvis det blæser, kunne det trække arbejderen med sig, så han kom til at hænge og sprælle mellem himmel og jord. Det ville sikkert også kunne udløse dagbøder.

At fæstne en line i selve himmelhvælvet ville kræve noget af en affyringsrampe, så modhagen kunne ekspandere, når den har gennembrudt himlen. Mon ikke også linen skulle være så lang, at det ville være næsten umuligt at praktisere, når alt kommer til alt?

Sikring er godt, men lovkrav om helgardering er umuligt at leve op til, og gør tilværelsen umedgørlig.