mandag den 7. oktober 2013

Kontinuitet.

Bruset fra havet ænser hverken tid eller sted.
Nærværende og upersonligt bærer det alle forestillinger ud,
hvor himlen fusionerer med havet, og ændrer dem til dis.

Bruset fra havet giver opvind, og disen opløses i den dueblå himmel, som toner frem med livgivende sol i midten af alting.

Solstrålerne danser med bølgerne, og i hvert eneste skumsprøjt glitrer dens smittende smil.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar