Olga Rasputina. En kvinde i løn.

Han fik en mail fra Olga,
som boede vest for Volga.
Han var firs, og hun var tyve,
han følte næsten, han ku’ flyve.
Hun havde læst, de digte han skrev,
rørt var hun blevet, og sikker hun blev.
Han var prinsen i hendes drømme,
så der var ingen tid at forsømme.
Hun ville komme, så snart hun var klar,
så snart hun fik om arven et svar.

Det viste sig så, der blev noget bøvl,
men hun ville gerne undgå vrøvl.
Hvis bare han hende penge ku’ låne,
så ville hun rejse via Skåne.
Arven var sikker, så han sendte penge,
nu går han og kigger, har kigget længe.
Både hans håb og hans hoser er grønne.
Han længes jo efter sin Olga, den skønne.
Og hun fik de penge, han op havde sparet,
men har dog ikke siden svaret.
Måske er hun død, den smukke gudinde,
så ønsker han bare, hun fred vil finde.