torsdag den 24. oktober 2013

Sæbebobler.

Holder man Klokkeblomst i sin hånd og ryster hende blidt over en person, drysser der tryllestøv ned på vedkommende. Så opdager personen pludselig, at det er en naturlig ting at flyve. Ikke som en fugl, der må baske med vingerne for at få opdrift, men som i drømme, hvor viljen og ønsket er nok til at ophæve tyngdekraftens faste greb. 
Men findes Klokkeblomst? Eller er hun bare et symbol på nogle af de muligheder, man har, hvis man finder Det Gyldne Rav? 
Det Gyldne Rav ligger hist og her på strandene, hvor Eventyroceanerne, rytmisk og uophørligt, sender deres brændinger ind. Det kendes på, at det skifter glød, mens man betragter det, og så giver det en forjættende kildren i hjertet. Det kan lede én til både Følfod og Bellis, og ser man begge blomster vokse i nærheden af hinanden, er Klokkeblomst der også.

Drengen pustede lystigt, og hurtigt fangede især én af sæbeboblerne hans opmærksomhed, fordi den var både større og smukkere end alle de andre, der fik liv i samme pust. I starten opførte de sig som en flok vilde, indhegnede heste, der pludselig blev sluppet løs og spredtes i en galopperende vifte. Fælles for dem alle var, at de indeholdt et eventyr, eller en legende, som blev frigjort, hver gang en boble brast.
Da den største og smukkeste pludselig brast, og resterne faldt i sandet, som en lillebitte, sønderrevet dråbe, der straks blev drukket af sandet, kunne man se glitrende stjerner, alle de steder hvor solen, på én gang og i et splitsekund, ramte og afslørede De Gyldne Ravstykker, der ikke var dækkede af sand. Og hver og ét kunne berette om, hvor Klokkeblomst, Bellis og Følfod befandt sig lige nu.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar