tirsdag den 1. oktober 2013

Klar i spyttet.

¨Må jeg kysse dig, Karen Marie?¨ 
   
¨Ih, du godeste. Det ved jeg da ikke rigtigt… men det er ikke forbudt at gætte.¨ 
  
¨Jeg må ikke?¨ 
   
¨Prøv at gætte igen!¨ 
  
¨Jeg må godt?¨

¨Hvordan filen ku’ du gætte det?¨ 
  
Efter et laaangt kys udbryder Karen Marie med stjerner i øjnene: 

¨Du er den bedste kysser mellem Fredericia og Gjøl.¨ 
   
¨Hvordan ved du det Karen Marie?¨
    
¨Joh, erfaren kvinde er god at gæste. Jeg tror, du har en stor libido. Du har god øvelse, kan jeg mærke. Indta’r du kvinder ad libitum?¨ 
  
¨Ikke mere. Jeg skal nemlig gå og passe på mig selv. For kvinderne ligger på lur efter min flotte figur, men jeg er ligeglad… over det hele… også på ryggen.¨

¨Har du selv fundet på det?¨ 
  
 ¨Yes, jeg fandt på det i … bum… bum… bum… jo det var på Frederiksberg, og det var i maj.  Jeg havde lige brændt en tudemarie af på Solitudevej, fordi der var regnvejr.¨
    
¨Du er da såvist både inspireret og original.¨ 
  
¨Ja, og det har jeg været lige siden, jeg indtog mit luftige måltid ved risten på Vesterbro og skyllede det ned med en øl henne om hjørnet nede i kælderen.¨


Ingen kommentarer:

Send en kommentar