Set fra udkanten af byen gjorde solen nænsomme tilnærmelser til den længselsfulde horisont, og din bløde skygge løb hen over fortovet, steg lodret op ad husmuren og begyndte at danse rumba, mens dit hjerte var til wienervals og din længsel rettet mod tango.
Solen, som gav skyggen liv, blev glemt, indtil du drejede hovedet og kærtegnedes af et gyldent glimt. Straks inklinerede du ærbødigt for solen, som gav lønlige håb for morgenens allerførste dans.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar