”En lille bugt, en stille vig. Jeg strander en flig af min våde kåbe i din favn og berører dig med mit mildeste udtryk. På de større dybder sker ting som kan forurolige. Jeg skjuler det ikke, for jeg har kun reelle hensigter. Mit hjerte banker inderligt, og mit åndedræt virker beroligende, når jeg mediterer.
Men jeg kan måske virke skræmmende, når mit åndedræt bliver hektisk og hjerteslagene hurtigere. Du iagttager mine skiftende ansigtsudtryk, men bliver du opmærksom på mit blik, ser du, at det er mildt, roligt og uforanderligt.
Siger du, det er udfordrende? Så er det også det.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar