onsdag den 2. oktober 2013

Lyden af stilhed.

Mine foretrukne omgivelser er stilhed og fred. 
Lige i det punkt, hvor det hvide lys brydes i alle spektrets farver, er en intensitet som hverken råb og skrig, eller nogen anden form for underholdning, kan hamle op med. Man kunne også kalde punktet, ”orkanens øje,” og det er måske arnestedet for poesi, kunst, musik og alverdens eventyr.
Det kan også kaldes, stedet hvor guder og gudinder holder hof, hvor al viden er latent, og hvor der er en energi, intet som helst kan hamle op med. For bevidstheden har sin egen energi, og alt, som kan sanses, udspringer tilsyneladende herfra. Som farverige selvstændigheder der slår på tromme og råber: ”Se mig! Jeg er!...”
En sandhed med modifikationer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar