Det blev en frisk spadseretur til Storcentret. Koldt og klart vejr, og vel en god halv snes kroner sparet på bussen, var en god begyndelse. Strømper til konen, lurmærket smør, et salathoved, røget ål, æggestand, hundemad og apoteksvarer, blinkede i korttidshukommelsen.
På Centertorvet gik Julemanden og delte flødekarameller ud, blandt de mange varer som var bragt frem i lyset. Tøj, sko, skjorter, jakker, bukser, strømper og tasker, restpartier, som nok ellers ikke var blevet solgt, blev nu tilbudt til noget nær indkøbspriser. Tanken gik lidt på udflugt ved synet af herlighederne og de mange, eventuelle køberes interesserede undersøgelser af størrelser, modeller og priser:
”I kultiden havde man kul på, i stenalderen bar man stentøj, i bronzealderen trak man i Solvognen, i jernalderen havde man jern på, i ulvetiden gik man i fåreklæder, i guldalderen iførte man sig digterhatte og malerkitler, og alle malerier var i guldrammer, i syltetiden gik man i syltetøj, og i mellemtiden går man i alt muligt fra moderne, nyt tøj til genbrugstøj og kombinationer af dit og dat, i fremtiden ifører man sig… ja, hvem ved? Men Kejseren går stadig i nye klæder, og konestrømper kan købes for 100 kr., hvis man kan nøjes med fem par.”
Størrelsen var dog glemt, så den blev vurderet ved et slag på tasken. Strømper på torvet, lurmærket smør, salathoved, røget ål, æggestand og hundemad i Bilka, apoteksvarerne i Grøn Gade. Der var styr på det.
På vej ud faldt blikket på bageriudsalget. Der var lidt kø, men ikke mere end man kunne overleve. En kage skulle da også med hjem, så et nummer blev trukket. Der var ti foran i køen, hvilket gav god tid til at udvælge den rigtige. Valget faldt på en som hed ”Adventskrans,” hvilket lød passende til kalendertiden. Desuden blev en Myslibolle erhvervet, beregnet til at spise på hjemvejen. Den var dog så god, at den ikke engang nåede at komme med udenfor.
Til eftermiddagskaffen blev et dygtigt stykke ”Adventskrans” skåret af til konen, mens den hjemvendte nøjedes med et halvt stykke rugbrød med lurmærket smør, salatblad, røget ål og æggestand. Mange er til kager, mens andre foretrækker det daglige brød. Konen nød kaffen og kagen. Så vidt så godt. Og så har hun jo også til flere gange, når hun nu er alene om den.
Men strømperne var så store, at de mindst ville åle, hvis hun tog dem på, og hælene ville sidde et pænt stykke oppe på anklerne, så det var en ommer. Derfor lidt mere eksakte og huskbare deklarationer med hjemmefra næste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar