Før søndagen.

Der er ikke så meget solskin at misse mod for tiden, men derfor behøver man ikke at miste modet. Om natten er der jo måneskin, og månen afslører mere og mere af sig selv. For månen har åbnet en god flaske stjernecider, og de som kender til det, ved at stjernecider ikke er helt appelsinfri. Nu på søndag er en god dag, så er månen nemlig fuld. Den varmer anstændigt op, for den kan ikke lide at pøledrikke.

Fuld som en allike og storsmilende trækker og trækker den i alt det vand, der er inden for rækkevidde, og mange føler derfor, at safterne stiger, mens atter andre får svip.

Efter rusen kommer tømmermændene, og månen trækker sig lige så stille tilbage, måske lidt mere ydmyg end før. Den slår i hvert fald ikke på tromme. Mens den blev gradvist fuld, kunne der godt være lidt ”her kommer jeg” over den. Men det er helt væk i ”evalueringsperioden.”

Solen holder øje med månen. Den føler sig forpligtet til at tage sig af den og kaste lys over den, og det har den gjort, så længe den husker. Den har også andre planer og planeter at tage vare på, for selv om den har en central position, tager den sig også af udkantsområderne.

Den har et stort ansvar og et enormt overblik, men det forhindrer den ikke i at være lidt forfængelig. Den ved udmærket, at der er et sted i Danmark, hvor man er særligt afhængig af den og hylder den med andagt. Specifikt er det i forbindelse med røgede sild, rå æggeblommer og rå løg på rugbrød.