I ”hørisonten” lyder brummen fra julemotoren. Snart kan man se julebussen dukke op på vejen, som går over bakketoppen, lige midtpå, og så går lyden rent ind. Nogle kalder denne lyd for juletoner. Mange er allerede lækkersultne og sender længselsfulde blikke mod bakketoppen. For når julebussens røde tag kan ses, må man gerne begynde at finde julegodterne og julepynten frem. De små pakkegaver skal købes eller laves, for mange holder pakkespil, inden den rigtige jul skal på banen.
Den første søndag i Advent vågner julenisserne af dvale, og snart myldrer de frem i julelampernes skær. Nogle mener, de har ligget i dvale, ligesom isbjørnene, men hvem ved egentlig, når alt kommer til alt?
Snart kommer der sul på tallerknerne og huld på kroppene, så der er noget at tære på i den kolde tid, og så skal der holdes fest i Nisseland. Bjergtrolde, alfer, elver, lygtemænd, nisser og andet godtfolk, begynder at tænde op, så pælene kan lyse, når tiden er inde, for bjergene skal stå på gloende pæle.
Og julemanden er ved at udpege de rensdyr, som har gjort sig fortjente til at være kaneforspand i år. Det giver lige så meget røre og spænding, som når fodboldspillere skal udtages til en landskamp. Der er stor prestige i at trække kanen, som kommer over hele verden. Den bruger ikke benzin, og er noget af det mindst forurenende der findes, hvad transport angår. Den kører på ren-energi, renergi som julemanden kalder det.
Rudolf er slet, slet ikke pensioneret endnu, selv om han er blevet lidt sat. Men om få år kan han gå på efterløn, hvis dette ikke er ren fiktion til den tid. Regeringen vil måske sørge for, at han bliver til renbøffer i stedet. De kalder det, i så fald, en realpolitisk disposition.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar