Som vinden blæser.

Mange lignelser er som lagkager. Eller som løg, hvis indhold man først får kendskab til, når man skræller det.

”I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.”

Lignelser blev formulerede, så de passede til tidens formodede forståelsesniveau. Det er en af årsagerne til, at fundamentalistisk indstillede mennesker, ønsker de gamle tider tilbage. De vil gøre det så rigtigt som muligt, og mener de bedst kan gøre det ved at standse udviklingen. Samfundet skal lignes ved skrifternes beskrivelser. Selv personnavne, spiseregler og påklædningsmønstre kopieres.

Det er som at undgå at skære i lagkagen, at undlade at pille løget, eller at polere æblet og lægge det i en bordskål uden at ødelægge det ved at bide i det. Det føler de, er kernen i skriftens ord.

Et æbleskrog viser, at æblet er blevet anvendt til dets tænkte formål. Det kan være spist direkte, eller det er indgået i nye fantastiske sammenhænge, fordi man har eksperimenteret, og fundet frem til de skønneste opskrifter.

I de ”gode,” gamle dage var luft blot en usynlig kraft, som havde sine egne magiske spilleregler. Nu ved vi, at luft består af molekyler, som har masse. En kubikmeter luft vejer ca. 1,2 kg. og består af omkring 21% ilt, og resten er kvælstof samt lidt CO2.

I dag er meteorologien og aerodynamikken højt udviklede.

Kan man, på fornuftig vis, abstrahere fra nutidens viden, kan man sagtens aflæse gamle lignelsers egentlige betydning. Og så er ovenstående lignelse jo helt fantastisk. Kan man ikke abstrahere overhovedet, skal man måske lade lignelser hvile. Ellers bliver det let som at blæse med mel i munden.

Men vinden eller blæsten ser man stadig ikke noget til. Kun resultaterne af dens virke er synlige. Dens susen, prusten eller stønnen, lader sig dog høre.