Det daglige "brød."

”Kære søde, rare, bette Vorherre,” som Thummelumsen sagde i Livsens Ondskab, og som han havde held med. ”Har du ikke en god ide? Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave til middag i dag.”

”Hvad fik du til middag i går?”

”Hakkebøf med hvide kartofler, brun sovs, bløde løg og rødbeder, og i forgårs fik jeg grønlangkål med kogt flæsk og medister, brunede kartofler og en stor klat sennep, men det var selvfølgelig kun i går, du spurgte til. Det var bare så godt, at jeg lige ville nævne det.”

”Så vil jeg anbefale en god gang risengrød med sukker, kanel og smørklat, nu vi er i julemåneden. Kanel med måde, men kanel hører sig til. Er du ikke lige til det, så et par gode stykker dansk smørrebrød, f. eks et stykke med rullepølse. Men husk et salatblad, rå løgringe, kapers og et pænt stykke sky. Drys så lidt karse over og læg et par små tomatbåde på skrå. Desuden foreslår jeg et stykke med roastbeef. Her skal du bruge remoulade, et par tomatskiver og ristede løg, og nu du har fat i karsen, drys bare lidt over. Det går til det meste.”

”Tak, god ide. Det vil jeg gøre. Hvor er jeg glad for, at jeg endelig fik fat på dig. Før det turde jeg knap nok spise mig mæt, fordi jeg troede, jeg var skyldig i et eller andet. Og fordi der er så mange som sulter, og det har der været i hele verdens historie.”

”Nyd du endelig det bedste fra mit bord, men lad være med at spise som et svin. Vær opmærksom på at tænke og handle æstetisk. Jeg kan, ikke ofte nok, anbefale mentalhygiejne, og her spiller måden, at spise på, også sin rolle.”

”Man må altså godt spise svinekød?”

”Ja, selvfølgelig. De eneste regler vedrørende mad og drikke, og faktisk også alt andet, er: Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt, ikke alt er klogt. Og hvad der er godt for én kan være skadeligt for en anden, så det må man finde ud af, og selv om man næsten altid kun forbinder mig med hjertet, siger jeg nu, at man også meget gerne må bruge hele hovedet, og ikke bare munden.”

”Før jeg fik fat i dig, troede jeg, at jeg var hellig, at jeg var frelst. Jeg var blevet fortalt, at sandheden var Jesus, og at jeg bare skulle vedkende mig det, og så sige det ved enhver lejlighed. Så var den hjemme.”

”Jah, nej så let går det nok ikke helt, for sandhed er sandhed i sig selv. Det er en levende kraft som er i din indre virkelighed. Hos de fleste mennesker er den gået i hi, fordi de ikke ønsker den. De er faktisk rædselsslagne ved den. Men den må vækkes, ellers forstår man ikke, hvem eller hvad Jesus er. Det Jesus sagde, om vejen, sandheden og livet, var skam ikke for sjov, det var sandhed. Hvis dette ikke kommer frem i erkendelsen, er religion egentlig kun ord og postulater, ingen reelt kan stå inde for – samt tiggeri. Man må leve med sandhedens ånd, og det går kun an med et rent hjerte. Ellers er man på Min Mark, og det kan gå helt galt. Så begynder de svageste igen at prædike om helvede, ild, synd, død og, ikke mindst, blod for at få lidt alvor i det. Og så taber man mig helt af syne, selv om jeg altid har været, og altid er, til stede.”

”Hmmm, kan jeg nu være helt sikker på, at det er dig, jeg taler med, eller kan det være noget, jeg forestiller mig?”

”Du har vel hørt, man siger: Beder du til gud, er du troende, får du svar, er du skizofren? Men det må du selv gå og bokse med. Har du i øvrigt husket dine piller?”